Gå til indhold

Brasiliansk jiu-jitsu

Brasiliansk jiu-jitsu (BJJ) er en grapplingkunst, der handler om at kæmpe på gulvet: du kontrollerer din partner med positioner og afslutter med submissions – kvælningsgreb og ledlåse – helt uden slag. Den blev udviklet i Brasilien i 1900-tallet ud fra judo og japansk jiu-jitsu, og Gracie-familien er blandt de bedst kendte lærere. Der trænes i par, enten i en jakke kaldet gi eller uden (no-gi).

  • Teknik og vægtstangsprincipper frem for styrke: en mindre person kan lære at kontrollere en større.
  • Styrke, udholdenhed og smidighed i hele kroppen, især i core og greb.
  • Problemløsning under pres – mange kalder det skak på måtten.
  • Realistisk selvforsvar: du kan træne for fuld kraft, fordi et greb stopper i samme øjeblik, din partner tapper.
  • Selvtillid og et tæt fællesskab, fordi du træner med de samme mennesker uge efter uge.
  • En gi: en kraftig jakke, bukser og et bælte. Mange akademier låner dig en til den første træning. Til no-gi: en rash guard (en tætsiddende sportstrøje) og shorts uden lommer og lynlåse.
  • En tandbeskytter; ørebeskyttere er valgfrie og beskytter ørerne mod skader.
  • Sandaler eller klipklappere uden for måtten – sko kommer aldrig op på den.
  • Hygiejne er vigtig: en ren gi til hver træning, korte negle og ingen træning med en hudinfektion.
  • Måtterne findes på akademiet.
  • 60–90 minutter. Opvarmning med bevægelsesøvelser – shrimps, broer og faldteknik – og derefter dagens teknik, som træneren viser.
  • I øver den i par på skift og bruger den derefter i positionssparring fra en fast position, fx guard eller mount.
  • Rolling: fri sparring i runder på cirka fem-seks minutter. Når et greb begynder at gøre ondt, eller et kvælningsgreb strammes, tapper du på din partner eller på måtten, og partneren slipper med det samme.
  • Kerneideerne er positionerne – guard, mount, side control og ryggen – samt escapes, sweeps og submissions.
  • Begyndere sparrer som regel let eller kun fra faste positioner, indtil de ved, hvordan man tapper og bevæger sig sikkert.
  • Voksnes bælter går fra hvidt over blåt, lilla og brunt til sort, med striber på bæltet ind imellem; børn har deres egne farvede bælter. Træneren beslutter, hvornår du rykker op, og hvert bælte tager som regel flere år.
  • Voksne uanset størrelse og kropsbygning: teknik betyder mere end styrke.
  • Dem, der vil have en kampsport uden slag og spark.
  • Børn og teenagere: på børneholdene lærer de kontrol og selvtillid uden slag.
  • Alle, der interesserer sig for selvforsvar eller MMA, hvor gulvkamp er afgørende. Versionen uden gi finder du under Grappling.
  • Det passer mindre godt, hvis du har problemer med nakke, ryg, knæ eller skuldre, da låse og kvælningsgreb belaster leddene og nakken – spørg en læge, fortæl det til træneren, og tap tidligt.